|
Menighedsrådets arbejde:
Siden den første menighedsrådslov blev vedtaget i 1903, har menig-hedsrådene fået stadig større indflydelse på kirkens liv og økonomi, og i 2007 blev menighedsrådsloven ændret, så det nu klart fremgår, at menighedsrådet er den overordnede kirkelige ledelse i sognet.
Det betyder, at arbejdet indebærer meget andet end at holde møde og brygge kaffe. Som menighedsrådsmedlem har man indflydelse på en række forskellige områder - man er med til at forvalte kirkens økonomi - man er med til at skabe gode vilkår for kirkens ansatte - man arbejder sammen med præsterne på at skabe de bedst mulige vilkår for evangeliets forkyndelse, har medindflydelse på kirkelige arrangementer og meget mere.
Med andre ord er menighedrådet med til at præge kirkelivet her i Galten. Det er både sjovt, men også krævende at deltage i arbejdet i menighedsrådet – og tid, interesse og engagement er nødvendigt. Til gengæld får man som menighedsrådsmedlem altid mange spændende oplevelser i relation til kirken med på vejen.
|