Begravelse/bisættelse

 

Ved begravelse/bisættelse

Anmeldelse af dødsfald skal ske til sognepræsten/kirkekontoret i afdødes bopælssogn senest 2 hverdage efter dødsfaldet.
Dette gøres digitalt via www.borger.dk, hvor pårørende med NemID selv sender anmodningen eller giver fuldmagt hertil til en bedemand.

Normalt kontakter de efterladte en bedemand, der i så fald påtager sig at ordne alt praktisk vedrørende begravelsen/bisættelsen, herunder at træffe de nødvendige aftaler med kirkegården, kordegnekontoret og den præst, der eventuelt skal medvirke. Når de nødvendige aftaler er truffet, mødes de pårørende med præsten til en samtale.

Aftale vedrørende gravsted træffes med graveren.

Begravelse eller kremering skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet.

Mindehøjtideligheder

Såfremt lokalerne i sognegården er ledige, er der mulighed for at benytte lokalerne i sognegården til mindehøjtideligheder i forbindelse med begravelser og bisættelser.

Der kan i lokalet i Sognegården dækkes op til 80 deltagere og ikke flere.

Henvendelse herom til kirketjeneren tlf. 40 12 55 66.

Lokalet er til rådighed i 2½ time.

Arrangementet afvikles med hjælp af et korps af frivillige tilknyttet Galten kirke.

De frivillige vil dække borde, arrangere det medbragte kage, brød eller smørrebrød på fade, lave kaffen og servere det hele.

Efter højtideligheden vil de rydde op, klare opvasken og rengøringen.

Priserne for dette er:

500 kr. for indtil 50 deltagere
750 kr. for over 50 deltagere.
Hvis man ønsker at gøre brug af tilbuddet skal man selv medbringe:

  • Kaffebønner / te
  • Drikkevarer
  • Sukker / fløde
  • Lys og servietter
  • Blomster til bordene
  • Kage, brød eller smørrebrød skal leveres serveringsklart, de frivillige skal kun arrangere det på fadene

 

Kirkegårdsfolder i Galten

Billede af Galten Kirkes kirkegårdsfolder.